Vælg en side

Luk øjnene og forbered dig på en rejse, en rejse gennem mark og eng, forbi de store slotte, ud mod havet, forbi kaptajnens bord, på den store Oceankruser, som sejler som den flydende Hollænder gennem østens mystik, hvor øjnene skærpes af alt det fremmede, det uforklarlige, og helt uimodståelige. Videre gennem prinsessens himmelseng, griber hendes drøm om at få fri til at være, fri til at leve på samme måde som den gode heks datter, der må løbe barfodet gennem vandpytterne.
Forbi barndommens sommer, det at ligge i skovbunden og mærke mosens bløde seng. Dufte til mosekonens bryg, danse med elverpigerne.
Svedig og leende går turen mod huset ved fjorden. Opmærksomheden i at lade duftene fra køkkenet vise vejen, hvor hver et skridt skærper sanserne, og sulten melder sig. Med visheden om, at sulten nok skal blive stillet og roen vil brede sig i kroppen som en saglig sitren.